Den perfekte base
Der er uendeligt mange muligheder, når projektet hedder; “Indretning af børneværelse”. Rammerne er mere frie, og kreativiteten kan slås løs på en anden måde end i husets andre rum.
Et børneværelse skal kunne rumme både ro og ballade, og da der ofte er en masse legetøj i alverdens farver, kan det være en god idé at skabe en ramme i neutrale toner. Ved at have de rolige og trygge nuancer som base kan du nemt sætte dit eget personlige præg på rummet, og ved hjælp af detaljerne i indretningen, få det til at passe helt perfekt til lige netop dit barn.
Den gode søvn
Ud over stemningen er der nogle essentielle krav, der skal være opfyldt på et børneværelse. Blandt andet er et mørklæggende gardin næsten obligatorisk for at fremme den gode og vigtige søvn. Nedenfor kan du se eksempler på, hvordan man kan forene funktionalitet og æstetik børneværelset.
Skab en tryg og rolig base ved at indrettet børneværelset i neutrale nuancer og tilføj så farverige detaljer.
100% mørklægning med HoneyComb
Det kan være en god idé, at vælge et honeycomb gardin. De fås i forskellige farver blandt andet også en lækker cremefarvet. Honeycomb er et plisségardin med mørklægning og to lag stof, hvor snorene løber indeni. Der betyder, at rummet bliver fuldstændigt mørklagt, og at der ikke kommer forstyrrende lys ud gennem snorhullerne.
En anden fordel ved gardinet er, at de to lag stof isolerer mod kulde om vinteren og sørger for at reflektere solens stråler, og derved holde varmen ude, om sommeren. Det er også en vigtig detalje især i soverum.
Se hvordan blogger og nybagt mor, Christine Delmar, har brugt HoneyComb gardinet til at skabe den perfekte lille oase til sønnen Sylvester.
Rullegardiner med print
Rullegardinet er også en fantastisk løsning til børneværelser. De fås i et væld af farvenuancer, fra de helt rolige og neutrale til de mere farverige, samt med mange forskellige prints f.eks. dyr, blomster og stjernebilleder. Gardinerne laves på specialmål, så de passer perfekt til vinduet, og du vælger selv hvilket væv, du ønsker som base – mørklæggende, daglys, vandafvisende, screens eller transparent.
Læs mere om rullegardiner med print her