FAQ-markiser

Få svar her …

Ofte stillede spørgsmål

Vi har samlet de spørgsmål, vi som oftest får i vores markise-support. Du finder vores FAQ-markiser her.

Kan jeg få min nye markise monteret?

Ja, vores erfarne og dygtige montører sikrer en perfekt montage af din nye markise.
Er du i tvivl om der kan monteres en markise på din ejendom, kan du altid bestille
vores markisebus, der så kommer ud og besigtiger, tager mål og vejleder dig omkring
hvilken markise, der vil passe bedst muligt til dit behov.

Kan jeg selv tilslutte strøm til min motoriserede markise?

Nej, markisens motor SKAL være tilsluttet af en autoriseret el-installatør iht. nationale regler om beskyttelsesleder (JORDforbindelse) ved udendørs el-installation, og i korrekt tæthedsklasse samt med forskriftsmæssig sikkerhedsafbryder.

Min fjernbetjening er blevet væk, kan jeg købe en ny?

Ja, du kan sagtens købe en ny fjernbetjening, henvend dig blot til vores markisesupport på markise@debel.dk.

Kan min motoriserede markise køres ind og ud manuelt?

Ja, nogle markisemodeller er med både motor og drejestang, og de modeller kan betjenes manuelt med drejestang, hvis strømmen først frakobles.

Min motoriserede markise lukker ikke helt ind i kassetten, er det normalt?

Ja, hvis din markise er ny, vil dugen kunne strække sig en smule og dermed blive lidt længere.
Motoren stopper samme sted når den lukker, og hvis dugen så strækker sig lidt, vil motoren skulle justeres lidt for at lukke helt.

Dette justeres nemt ved at følge vejledningen til markisen her.

Jeg vil gerne hæve eller sænke faldet på min markise, kan jeg selv det?

Ja, det er meget nemt at indstille sin markises fald. Det er dog det letteste, hvis man er 2 personer. Følg vejledningen her til din markisemodel, så kan du sagtens selv klare dette.
DEBEL anbefaler altid 10 graders fald, men tag udgangspunkt i de faktiske forhold.

Kan jeg vaske min markisedug?

Du kan vaske dugen med vand og en blød børste.
Brug ikke rengøringsmidler, da det vil fjerne stoffets imprægnering.
Dugen er fra ny behandlet med smuds og vandafvisende imprægnering.

Kan jeg få monteret en motor i min manuelt betjente markise?

Nej, der kan desværre ikke monteres en motor i vores manuelle markisemodeller.

Hvordan bortskaffer jeg min markise?

Når din markise ikke længere står til at redde, og den skal bortskaffes, skal dette gøres lovligt og ifølge reglementet om bortskaffelse.

Se hvordan du bærer dig ad her

Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål i vores faq-markiser omkring DEBEL-markiser, så er du velkommen til at kontakte os via nedenstående formular:

    Inspirationsblog

    GÅ TIL BLOGGEN

    Gardiner efter mål

    GÅ TIL SHOPPEN

    Se DIY-forhandlere

    GÅ TIL OVERSIGT

    Bestil gardinbus

    GÅ TIL BESTILLING