In Gardiner, Inspiration, Tips

Vinden rusker og bladene begynder at flyve rundt i haverne. Vi kender dem kun alt for godt – de sikre tegn på, at efteråret er kommet. Det er tid til at grave sig dybt ned i sofaen og måske overveje, om der skal ske noget i indretningen ift. nye farver, der kan være med til at skabe ekstra hygge, når kulden rigtig sætter ind.

Moden her til efterår og vinter er generelt præget af farver, men ikke kun de almindelige efterårsfarver i de mørke grønne, røde og gule nuancer. Neon-farver, som nogen af os kan huske fra de glade 80’ere og 90’ere, er også begyndt at snige sig ind i både garderober og hjem. For nogle et glædeligt gensyn – for andre en rynket pande og et ’det-bliver-heller-ikke-i-år,-at-jeg-følger-moden’-suk. Men frygt ej, vi kommer ikke til at producere neon-farvede gardiner. Så lige på dét punkt kommer vi altså ikke til at følge årets trend. Der er til gengæld rigtig mange andre muligheder for at indrette dig moderne og lækkert. Vi har i stedet valgt at fokusere på de lækre komplementære farver, der fungerer rigtigt godt sammen både i forhold til årstiden og trenden.

Miks farverne

Brug de lækre kraftige velourgardiner for et eksklusivt udtryk

Kombiner et kraftigt velourgardin med et let og opnå en luksuriøs hotelstemning.

Grøn er en farve, vi specielt vil fremhæve i denne sæson. Den varme armygrønne var et hit i sommers, og populariteten fortsætter henover efteråret og vinteren. Vil du være med på moden, men samtidig tage et sikkert valg, er grøn den perfekte farve.

Vi anbefaler vores grønne velourgardin sammen med et transparente hvidt. Kombinationen af to gardiner i samme vindue skaber en eksklusiv hotelstemning uden at koste en formue. Hvis de mørkegrønne gardiner bliver for tungt et look for dig, kan du også vælge et mørkegrønt plisségardin i fx UpDown. Det letter indretningen samtidig med, at det giver personlighed og et varmt twist til rummet. Både velour- og plisségardinerne fås også i en vildt flot blå.

Du kan læse mere om vores gardinfag efter mål her og plisségardiner efter mål her.

Har du svært ved at vælge, så lad være. For hvem siger, at det ikke er tilladt at mikse f.eks. de mørkegrønne og mørkeblå farver? Og måske tilføje en lysere grå for at binde farverne sammen… Det ser fantastisk ud!

Inkorporer nemt farve med et elegant plissegardin

Let indretningen med et plisségardin i en varm og rolig farve.

En farvepalette, vi endnu ikke har nævnt, er de varme nuancer af gul. Farven var utrolig populær sidste år, og er absolut også med helt fremme i år. Går du efter et stofgardin, kan det være, du skal vælge en lidt afdæmpet nuance. Men ellers er det oplagt at vælge et rødt eller brunt gardin i en dyb og rolig farve og mixe med skønne gule nips i indretningen.

Summa summarum så ’tillader’ trenden i år at være mere vovet og personlig i sin indretning og inkorporere flere kraftige farver – neon eller ej. Bare slå dig løs.

God fornøjelse!